Få telefonrådgivning i dag eller inden for de næste 3 dage af erfaren psykiater eller start et behandlingsforløb
Jeg har ikke overenskomst med sygesikringen, men hvis du er i Sygesikringens gruppe 2, så kan du få en betragtelig del af betalingen refunderet i din kommune
Hvis du har en sundhedsforsikring, kan det være, at du har frit valg ift. psykiater og kan få refunderet noget af betalingen
På baggrund af mange års klinisk erfaring i psykiatrien, kan jeg give telefonisk rådgivning på et generelt niveau om de psykiske lidelser, som er beskrevet nedenfor
Dette kan foregå anonymt eller være starten på et udrednings-/behandlingsforløb
Det vil sige, at du kan kontakte mig om personlige psykiske forhold eller om pårørende, men jeg kan kun give dig konkret behandlingsrådgivning efter, at du har været til samtale
Mit tilbud omhandler følgende rådgivning, udredning og behandling
- Viderebehandling, hvis du har været i et forløb gennem en sundhedsforsikring og ikke oplever, at du er blevet færdigbehandlet.
- ”Second opinion” – hvis du har fået en psykiatrisk diagnose og er i tvivl om, hvorvidt den er helt dækkende, eller om der findes andre behandlingsmuligheder
- autisme-spektrum-lidelse som Aspergers syndrom
- adhd
- angst
- affektive lidelser, dvs. depression og mildere former af bipolar affektiv sindslidelse (tidligere benævnt maniodepressiv sindslidelse)
Jeg kan desværre ikke tilbyde rådgivning omkring misbrug/afhængighed herunder ludomani eller psykotiske lidelser som skizofreni.
Rådgivningen er for voksne – dvs. personer fra 18 år.
Den første del af en telefonsamtale, op til 10 minutter, er gratis – dette for at afdække, om det er sandsynligt, at jeg kan hjælpe dig. Derefter er prisen 800 pr. 15 minutter for anonym rådgivning – de fleste ringer for at finde ud af, om jeg kan hjælpe dem ift. et udrednings-/behandlingsforløb.
Et videre udrednings- og behandlingsforløb kan aftales ved telefonsamtalen.
Du kan læse om et typisk forløb her
talmedpsykiater.nu er ejet af Søren Lecker, som i mange år har haft psykiatrisk speciallægepraksis i Roskilde – cvr.nr.: 25194446
I forbindelse med et forløb i klinikken er der journalføringspligt i henhold til gældende Sundhedslovgivning – det vil sige for al rådgivning, som ikke er anonym.
Klinikken følger gældende GDPR regler.
